Åndedrætsmeditation


Produceret og indtalt af Stine Østergaard Rasmussen
Varighed: 12:52min

Åndedrætsmeditationen styrker evnen til at bruge åndedrættet mere bevidst i dagligdagen.

Vi bruger åndedrættet ubevidst i forvejen. Bliver vi forskrækkede, tager vi som regel en hurtig dyb indånding og holder vejret lidt. Og hvis vi bliver lettede, puster vi som regel ud.

Hvis vi har meget travlt, har vi tendens til at få et hurtigt overfladisk åndedræt, som ikke er så hensigtsmæssigt for os.

I denne meditation fokuserer vi på, hvordan åndedrættet er lige nu. Du skal ikke ændre på det, blot opleve det som det er. Bare følge det, som anvist i meditationen, og du vil sikkert opleve dit åndedræt på en helt ny måde.