Om Stine



Mit første redskab gav højere karakterer

Personlig udvikling har altid haft min interesse, og allerede som 18-årig tog jeg mit første kursus i meditation og personlig udvikling. Min HF eksamen steg med to karakterer det forår. Det var ikke fordi, jeg pludselig blev klogere, men min måde at prioritere og min tilgang til eksamen gjorde forskellen. Jeg begyndte at hvile mere i mig selv og stole min egen intuition. Jeg havde fået et redskab, der gjorde, at jeg blev bedre til at lytte og tage mig selv alvorlig. Læring og udvikling var jeg optaget af, og derfor blev jeg folkeskolelærer, og inden jeg var færdig med min uddannelse, havde jeg mødt Niels, den mand jeg blev gift med. Han var læge, interesserede sig for forebyggelse og havde en meget holistisk og alternativ tilgang både i sin lægepraksis og til livet i det hele taget. Han har på mange måde været en inspirationskilde i mit liv, og vi gjorde hinanden stærke i at forfølge vores drømme.

Da vores søn var 2½ år sejlede vi rundt om jorden i seks år og levede i naturen, med naturen og af naturen. På mange måder var det både en ydre og indre rejse. I mødet med de mange fremmede kulturer, var det tydeligt, at de mest tilfredse mennesker ikke nødvendigvis, var dem der havde mest. Det var dem, der vidste, hvilke værdier, de værnede om. Da vi kom hjem til Danmark, var vi meget bevidste om, at naturen og tid skulle prioriteres. Det at nyde nuet og opleve livet, ville vi gerne kunne gøre, også selvom det blev dagligdag, også når livet bød på udfordringer.


En indre og ydre rejse

Da vores søn var 2½ år sejlede vi rundt om jorden i seks år og levede i naturen, med naturen og af naturen. På mange måder var det både en ydre og indre rejse. I mødet med de mange fremmede kulturer, var det tydeligt, at de mest tilfredse mennesker ikke nødvendigvis, var dem der havde mest. Det var dem, der vidste, hvilke værdier, de værnede om. Da vi kom hjem til Danmark, var vi meget bevidste om, at naturen og tid skulle prioriteres. Det at nyde nuet og opleve livet, ville vi gerne kunne gøre, også selvom det blev dagligdag, også når livet bød på udfordringer.

Sideløbende med mit arbejde som lærer blev ønsket om at hjælpe andre til at leve livet og undgå stress større og større. Niels spurgte ofte, om vi ikke skulle lave en virksomhed sammen, så jeg valgte at tage en instruktøruddannelse i mindfulness (MBSR – mindfulness based stress reduction). Mindfulness er forskningsmæssigt bearbejdet og sat ind i en vestlig tænkning. Det rummer de kvaliteter og de redskaber, som jeg har brugt igennem livet. Vores virksomhed kom til at hedde MSC, som står for Meditativ Selv Coaching. Ved at arbejde på det meditative plan og selvet, når man i dybden med sine inderste intentioner. Man finder ind til de centrale spørgsmål og ikke mindst svar, der er aktuelle for ens livssituation. Tilgangen med mindfulness støtter nærværet i nuet og det at hvile i sig selv.

Således begyndte Niels og jeg en ”ny rejse” med vores virksomhed, hvor vi har hjulpet rigtig mange mennesker. Det har både været kursusforløb for virksomheder, kommuner og private forløb designet efter de mennesker, der deltog. Vi har holdt kurser mange steder i Danmark, på Grønland og i Norge.


At miste sine kære og genfinde livsglæden

Jeg underviste i det, vi selv praktiserede. ”At leve livet hvert øjeblik” har netop været et mantra, der har hjulpet mig igennem de værste stunder i mit liv. F.eks. da vi var 24 timer fra centrum af en orkan i Stillehavet og sejlede i 12 m. høje brydende bølger. Da jeg mistede min far, mens vi var i Rødehavet, og jeg ikke kunne komme hjem og tage afsked sammen med familien. Da min mor kort efter blev ramt af ikke bare en, men flere hjerneblødninger. Og sidst men ikke mindst da jeg mistede Niels i maj 2015.Det ”At leve livet hvert øjeblik” handler ikke om at haste videre i livet uden at mærke sorgen og smerten. Det handler heller ikke om, at miste sig selv i savnet og fortvivlelsen. Det handler om, at kunne bevare sig selv i det, der er. 

Det handler om at have en dyb kontakt til sig selv, til den smerte der er, og til det, der gør livet smukt, selvom det er svært. 

Jeg har flere diplomer og uddannelser, der kvalificere mig, til det jeg laver i dag. Men livet, og alt hvad det har givet mig på godt og ondt, har været min største lærermester. Og i de sværeste situationer, har jeg haft redskaber, der har hjulpet mig videre. Tak til livet, og tak til alle jer, der har været eller er på min vej, og som er med til at gøre mig til det, jeg er i dag. Det er derfor, jeg kan hjælpe andre. 


Om MSC 

MSC står for Meditativ Selv Coaching, og er fundamentet i det arbejde jeg står for. Ved at arbejde på det meditative niveau med selvet, når du i dybden med dine inderste intentioner. Du finder ind til de centrale spørgsmål og ikke mindst svar, der er aktuelle for din livssituation. Du lærer at mærke efter og evt. give slip, så nye døre kan åbne sig.