Stress



Definition

Begrebet stress stammer fra fysikken, hvor det betegner en genstand, der befinder sig i en uligevægtig tilstand. Ordet stress kommer af det latinske ”stringere”, der betyder at stramme eller snøre til, og betegner en presset situation.  Årsagen til presset kaldes en stressor, og stressoren kan enten være udefra– eller indefra kommende, ligesom stresstilstanden kan være kortvarig og akut eller langvarig og kronisk. Et kortvarigt alarmberedskab kan give en fornemmelse af flow, hvor man er energisk og yder sit bedste i forhold til en passende udfordring. Ved en langvarig stresstilstand er kroppen i konstant alarmberedskab, og uanset hvor spændende arbejdet er, – er det usundt og ikke positivt, og de fysiologiske følgevirkninger er sygdomsfremkaldende!   


Fysiologiske stressrespons

Vores evne til at håndtere en fysisk eller psykisk belastning afhænger af genetiske, tillærte og fysiologiske forhold. Vores opfattelse af belastningens styrke og varighed er ligeledes afgørende for, hvordan vi reagerer fysiologisk. De vigtigste regulerende systemer er: 1) Det sympatiske nervesystem (adrenalin/noradrenalin) som reagerer i løbet af få sekunder.  2) Hypothalamus–hypofyse-binyre systemet (primært cortisol) som reagerer i løbet af få minutter. Systemerne forårsager bl.a. forøget hjertefrekvens, blodtryksstigning, ændring i blodkoagulationsevne, frigivelse af sukkerstoffer og fedtsyrer til forbrænding og frisætning af energi og påvirkning af immunforsvaret. Alle disse reaktioner (kamp/flugt) har til formål at øge organismens evne til at yde fysisk og mentalt arbejde samt beskytte mod skadevoldende faktorer. Den korte respons over få timer kan være hensigtsmæssig, men varer belastningen og stressresponset ved, opstår risiko for helbredsskadende effekt som åreforkalkning, blodpropper, sukkersyge, mavesår og nedsat immunforsvar.  I tidernes morgen skulle man måske flygte fra et rovdyr eller tage kampen op mod en fjende, men i dag kan stressreaktioner forekomme fra et IT sammenbrud, deadlines eller et vigtigt møde. I disse situationer er det hverken hensigtsmæssigt at flygte ud af mødelokalet eller at tage kampen op fysisk med chefen eller computeren. Når kroppen ikke når at følge med i forbrændingen som følge af varig stresspåvirkning, vil de negative påvirkninger ophobe sig og være skadelige. Kortisolrelateret stress opstår ofte, når mennesker befinder sig i situationer, der opfattes som meget fastlåste. Kortisolrelateret Denne type stress påvirker immunforsvaret, og gør os mindre modstandsdygtige over for infektionssygdomme og måske også kræftceller. Depressionspatienter har forhøjet kortisol i blodet. ”Udbrændthed” er forårsaget af kronisk stressbelastning, og dele af centralnervesystemet er beskadiget. Man ser de samme forandringer i hjernen som ved demens: Alvorlige kognitive (erkendelsesmæssige) symptomer, som spiller ind på måden at tænke og opfatte verden på.


 Forebyggelse af stress

Man kan som person selv gøre meget til forebyggelse af personlig stress. Meditation er det bedste redskab til stresshåndtering, og teknikkerne kan læres af de fleste.  Som led i forebyggelse af stress på arbejdspladsen nævner Forskningscenteret for Arbejdsmiljø seks forhold, der har indflydelse på trivslen på arbejdspladsen: 

1. Indflydelse på eget arbejde og arbejdsbetingelser (lav indflydelse er en stressor)

2. Mening i arbejdet (lav mening er en stressor)

3. Belønning; anerkendelse, karriere, løn (lav belønning i forhold til indsatsen er en stressor)

4. Forudsigelighed og relevante informationer om vigtige ændringer og planer (lav forudsigelighed er en stressor)

5. Social støtte; støtte fra ledelse, kolleger, familie, socialt netværk (lav social støtte er en stressor)

6. Krav i form af arbejdspres og arbejdsmængde (høje eller lave krav er en stressor)

Hvis man som virksomhedsleder virkelig ønsker, at gørelave en indsats i forhold til stressforebyggelse, så kan det anbefales at ledere og mellemledere deltager i stresshåndteringskursus målrettet i forhold til organisationens opbygning og kultur, for dels at skabe et fælles sprog og for at få øje på stressmarkører i organisationen. Dette kræver et paraplyperspektiv, og det er en fordel at have flere optikker rettet mod feltet på samme tid.


Forskning og undersøgelser

Der laves jævnligt undersøgelser af stress på arbejdspladser, blandt ledere og ansatte. Der forskes intenst over hele verden i, hvordan stress bedst muligt håndteres, da det er et tiltagende samfundsmæssigt problem med store menneskelige og økonomiske konsekvenser.  Forskning fra Aalborg universitet viser, at stressramte har øget risiko for at få mavesår, og der er flere resultater, der viser sammenhæng mellem stress og hjerte-karsygdomme. Stress kan medfører depressioner, angst og i yderste konsekvens udbrændthed.

Stressramte har øget mulighed for at få mavesår, undersøgelse fra Aalborg universitet, 2017 Deding U, Ejlskov L, Grabas MPK, Nielsen BJ, Torp-Pedersen C, Bøggild H. Perceived stress as a risk factor for peptic ulcer treatment: a historical cohort study. BMC Gastroenterol. 2016;16:140.http://www.aau.dk/nyheder/forskning/vis/stress-ramte-mere-udsatte-for-at-faa-mavesaar.cid319425

Myter og fakta om stress – bliv guidet videre til information om stress og psykisk arbejdsmiljø på Videncenter for Arbejdsmiljø’s portal:www.arbejdsmiljoviden.dk

Psykosocialt arbejdsmiljø fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og spørgeskemaer og spørgeskemaer om emnet:www.arbejdsmiljoforskning.dk

Sundhedsfremmende tiltag f. eks. Foredrag om kost og sundhed, stress, organisering af arbejdet, indeklima… Instruktion i meditation og afspænding… http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/upload/GS_120307.pdf

Sammenhænge mellem stress og hjertesygdomme, 16. oktober 2006 …både på forhold i privat- og arbejdslivet. Blandt rådene er: Træning i afslapning, for eksempel transcendental meditation, metoden er dog ikke så vigtig. Det betyder mere, at man er rutineret i at…http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/upload/tsk/stressreportweb-144302a.pdf

arbejdsmiljøforskning og stress http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/Nationale%20Data /3dII/TreDk2_DISCO.aspx?dimension=24&sort=RMean

Stress hos ledere i Danmark, Rapport udarbejdet af arbejds miljørådets servicecenter. 
http://www.lederne.dk/NR/rdonlyres/404B29B8-03D5-4605 -8BCE-AC8023088B27/0/Stressrapport.pdf