Meditation
Meditation er træning af hjernen
Der er ikke noget mystisk ved meditation. Faktisk er det en meget naturlig tilstand som kroppen befinder sig i, og som vi til dagligt oplever spontant i forbindelse med søvn og hvile. Undersøgelser viser, at hjernebølgeaktiviteten er den samme ved meditation som i indsovnings- og opvågningsfasen (alfa), i modsætning til almindelig dagsbevidsthed som har en højere frekvens (beta). Ved meditation lærer man bevidst at fremkalde den langsommere frekvens i hjernen og oplever derved de positive effekter på krop og psyke.
Meditation kræver ikke ændring af livsstil eller tro
Meditation er en mental teknik til at skabe stilhed i sindet. Herved falder den mentale aktivitet til ro og kroppen slapper af. Der indtræder en bevidst, dyb hviletilstand, som virker stærkt regenererende. Regelmæssig praksis er vigtig for omfanget af effekten af meditation, idet den bygges op over tid ligesom regelmæssig motion styrker kroppen. Målet er ikke kun at trække sig tilbage fra verden en eller to gange om dagen, men at lære at være i kontakt med et dybere, roligt lag i sig selv, og herfra se virkeligheden, som den er, midt i en almindelig hverdag. Man kan ikke bevidst beslutte sig for at være i en meditativ tilstand, men man kan skabe gunstige betingelser, så man ved træning og anvendelse af teknikker, lettere kan få adgang til det afslappede alfa–niveau og dets positive effekter på krop og psyke.
Derfor anvender virksomheder meditation
Forskningen viser, at stresshormoner aftager, og gunstige fysiologiske virkninger indtræder på stribe. Virkningen på personlighedsudvikling har været velkendt i Østen i årtusinder, og meditation har været praktiseret for at opnå klarhed og for at fremme menneskelige kvaliteter. Da videnskabelige dokumentationer til stadighed tikker ind med gunstige resultater, har erhvervslivet i vesten også fået øjnene op for effekten. Tidens høje tempo, kompleksitet og hastige forandringer efterspørger nye kvaliteter hos ledelse og medarbejdere: Stålsat koncentration, stærk intuition og forøget stresstærskel. Der er derfor en god grund til at meditation vinder frem i dansk erhvervsliv. Virksomheder som Danfoss, Novo Nordisk og ATP tilbyder deres ansatte meditationskurser. Hvorfor? Fordi det virker! Forskningsresultater har vist følgende fysiologiske, psykiske og sociologiske forandringer ved regelmæssig meditationspraksis:
- Svensk doktordisputats påviser meditation som effektivt værktøj til organisationsudvikling og forbedrede lederevner.
- Meditation er stressreducerende, da der observeres nedsat iltforbrug, hjerterytme, respirationsrytme, og forøgelse af alpha, theta og delta hjernebølger som tegn på afslapning i hjernen.
- Meditation reducerer stress, da stresshormonerne adrenalin og kortisol nedsættes.
- Dæmper blodtryk og nedsætter kolesteroltal.
- Reducerer kroniske smerter.
- Nedsætter søvnløshed.
- Reducering af stress kan nedsætte risiko for hjerte-karsygdomme.
- Forøger serotonin (signalstof) (som fremmer glæde og velvære).
- Forbedrer immunforsvaret.
- Fald i Blodtrykket, puls, åndedræt, hudmodstand, blodmælkesyre.
- Nedsætter åreforkalkning og tendens til blodpropper.
- Forbedrer astma, idet luftmodstanden falder.
- Reducerer afhængighed af alkohol, nikotin og stoffer.
- Nedsætter neurotiseringsgrad, angst og posttraumatisk stress.
- Nedsætter antal sygebesøg, hospitalsindlæggelser og sygefravær, samt nedsætter stress, uro, fejl og ulykker på arbejdspladsen. Forøger årvågenhed, klarhed, forandringsparathed, kreativitet og energi hos medarbejdere på arbejdspladsen.
- Nedsætter indsovningstid.
- Fremmer personlig udvikling med selvaktualisering, integreret syn på selvet og verden, selvaccept, følelsesmodenhed og psykisk sundhed.
- Forsinker aldring.
Historie
Meditation har været brugt og praktiseret igennem årtusinder i forskellige kulturer og er mest kendt fra Østlige filosofier og religioner, hvor det specielt har indgået som åndelig praksis i Buddhismen og Hinduismen. I den vestlige verden har en variation af meditation været kendt og praktiseret som åndelig fordybelse blandt nonner og munke i klostre. Den østerlandske meditation blev introduceret til vesten af indiske yogier og mystikere i forrige århundrede. Efterfølgende associationer og fordomme af gurukulturer fra Indien og Himalaya har forsinket kendskabet til disse ældgamle teknikker til at skabe sindsro, klarhed og indre fordybelse. Hippie kulturen og specielt rockgruppen Beatles var i 60´erne med til at udbrede kendskabet til meditation, bl.a. i form af Transcendental Meditation (TM) som efterfølgende skød op som paddehatte-centre flere steder i Vesten. Mange unge følte sig tiltrukket af østerlandsk filosofi, mysticisme, yoga og meditation. Pga. meditationens bevidsthedsudvidende oplevelser uden brug af stoffer, begyndte forskere at interessere sig for meditations virkninger på krop og psyke, og læger fra Harvard Universitet betegnede allerede i 70´erne det som ”the relaxing responce.”
Definition
Meditation kommer af det latinske ord mederi, der betyder ”at hele.” Meditation kan opfattes som en helingsproces fysisk, mentalt og følelsesmæssigt. Der er ikke nogen enkel definition på meditation, idet ord kun tilnærmelsesvis beskriver en værenstilstand. Således bruger de forskellige mestre forskellige ord. Zen mesteren Genpo Roshi beskriver det således: ”Når vi mediterer, vender vi tilbage til vores naturlige tilstand af væren… På et eller andet tidspunkt i dit liv må du have oplevet denne fundamentale virkelighed. Måske mens du har vandret i bjergene eller lyttet til et stykke smuk musik. Du har haft et glimt af ren væren – den stilhed hvor alt er fuldkomment, som det er. Hvor der ikke er noget der mangler. Et tidløst øjeblik. Siddende meditation synes at være den mest direkte vej til denne erfaring.” Den tyske lærer Eckhart Tolle siger: ”Træk din bevidsthed tilbage fra sindets aktivitet og skab et mellemrum uden sind, hvor du er yderst årvågen og opmærksom, men uden at tænke. Dette er essensen af meditation.” Den indiske lærer J. Krisnamurti sagde: ”At meditere handler snarere om at tillade en proces finder sted, frem for at prøve på at få noget bestemt til at ske. At tillade sig selv at være sig selv. Meditation i den dybere betydning er ikke vælgende opmærksomhed.”
En enkel definition kunne være: En tilstand af væren, hvor der er intens årvågenhed i en bevidsthed af neutral opmærksomhed uden identifikation med indre eller ydre begivenheder.
Forskning
I de senere år er forskningen på området intensiveret, og alene på
TM-meditation er der de sidste 45 år lavet mere end 500 undersøgelser på
200 uafhængige forskningsinstitutter og universiteter bl.a. Harvard,
Princeton, Stanford, Chicago, California, foruden universiteter i
Frankrig, Holland, Skotland, Australien, Sverige m.fl.
Med nye
moderne målemetoder og teknologisk udstyr i hjerneforskningen, har man
fået indblik i hjernens evne til at forme sig efter indlæring og
oplevelser (neuroplastisitet). Neurovidenskaben viser, at vores hjerne
er mere plastisk og omstillelig end tidligere antaget. Det er således
påvist at meditation medfører øget gennemstrømning af pandelapperne
(præfrontale cortex). Bl.a. ved undersøgelser af mediterende munke viste
det sig, at venstre præfrontale cortex, et område associeret til
positive emotioner, var langt mere aktiv end hos ikke mediterende.
Forskerne så således at munkenes hjerner var ganske ulig andre hjerner.
Richard Davidson, professor i psykologi og psykiatri, Wisconsin University at Maddison siger: ”I vores land er folk meget involveret i fysisk fitness, som de dyrker og vi ofrer ikke den samme opmærksomhed på vores sind, som vi gør på vores krop. Moderne neurovidenskab viser, at vores sind er lige så plastisk som vores kroppe. Meditation kan altså træne dit sind på samme måde som motion træner din krop.” Professor Richard Davidson, har lavet en større forskningsundersøgelse med ”almindelige mennesker.” I denne undersøgelse mødtes 48 tilfældigt udvalgte ansatte (typiske middelklasse amerikanere) fra en virksomhed for at mediterede i 3 timer en gang om ugen i 8 uger. Resultaterne blev offentliggjort i tidsskriftet ”Psykosomatisk medicin” og viste, at venstre prefrontale cortex blev forstørret, som udtryk for øget blodgennemstrømning i hjernen. ”Vi fandt efter kort tids meditation, at der kom tydelig effekt, ikke kun på hvorledes de mærkede det psykisk, men også på hjerner og kroppe.” Man kan hermed konkludere, at meditation har den samme gunstige virkning på almindelige mennesker som hos de mediterende munke.
I flere år har forskere fra National Institut of Health, Universitetet i Massachusetts og fra Mind/Body Medical Institut, Harvard Universitet, forsøgt at dokumentere, hvorledes meditation fremmer de kvaliteter, som virksomheder efterspørger: Stærkere intuition, stålsat koncentration og nedsat stressniveau. De har fundet ud af, at der hos mediterende sker biokemiske forandringer i hjernen og kunne ved scanninger vise plasticitet i hjernen og meditationens evne til at modellere forandringerne.(BusinessWeek, 30 Aug, 2004)
Amerikanske selskaber mister årligt 200mia.$ i sygefravær grundet stress. 60 % af sygebesøg i USA skyldes stress relaterede symptomer, skønner Mind/Body instituttet på Harvard Universitetet. Professor Herbert Benson fra Harvards Medicinske Fakultet siger, at langvarig stress nedsætter produktiviten. ”Hvis virksomhederne var kloge, ville de sætte tid af og et rum til at tillade ansatte at udføre meditation efter deres behov,” siger Benson.
Nogle amerikanske virksomheder har indført meditationstilbud og praksis for ledelse og ansatte bl.a. Raython, AOL, Medtronic´s m.fl. Den amerikanske Sygesikring er begyndt at finde ud af, at meditation, motionsprogrammer og andre forebyggende tiltag, kan reducere sygesikringsudgifterne betragteligt.
Artikler og publikationer
• Meditation forandrer vores hjerne www.videnskab.dk
• Meditation og opmærksomhed Et forsøg fra Australien i 2017 påviser at Meditation producerer ændringer i hjernebølgemønstret der er kædet sammen med større vågenhed.http://www.physorg.com/news102951627.html
• Meditation hjælper med til at forlænge den tid man kan være opmærksom Buddhistmunke er i stand til at fastholde koncentrationen i længere tid ad gangen.http://www.physorg.com/news198327212.html
• Meditation hjælper med til at reducere blodtrykkethttp://www.physorg.com/news124717451.html
• Den visuelt spatiale opmærksomhed forbedres gennem Meditationhttp://www.physorg.com/news160056314.html
• Meditation er en måske en effektiv kur mod søvnløshed Denne undersøgelse blev offentliggjort ved SLEEP’s årlige møde i 2009 http://www.physorg.com/news163736801.html
• Meditation forbedrer de fysiske og psykiske reaktioner i forhold til stresshttp://www.physorg.com/news142613484.html
• Simple mindfulnessteknikker kan gøre mennesker i stand til at tackle smerte bedrehttp://www.physorg.com/news177058708.html
• Meditation: En tykkere hjerne som værn mod smerte De dele af hjernen der regulerer smerte vokser gennem Meditationsøvelserhttp://www.sciencedaily.com/releases/2010/02/100224103357.htmhttp://www.physorg.com/news152892972.html
• Kroniske smerter som kan følge efter depression kan lindres gennem Meditationhttp://www.physorg.com/news194691626.html
• Meditation forbedrer evnen til at forbinde de hjernecentre som regulerer adfærd i forbindelse med opfyldelse af mål http://www.sciencedaily.com/releases/2010/08/100816155000.htm
• Meditation giver en stærkere hjerne http://www.npr.org/templates/story/story.php?storyId=129324779
• Styrkede immunceller Meditation kan i følge en undersøgelse fra UCLA universitetet i USA være med til at styrke de celler i imunforsvaret, der nedbrydes, hvis man har hiv eller aids.http://newsroom.ucla.edu/portal/ucla/ mindfulness-meditation-slows-progression-53819.aspx
Henvisninger
• Ved en undersøgelse i en virksomhed med 270 ansatte, lærte ansatte, funktionærer og ledere at meditere. Desuden lærte en gruppe offentlige ledere ved en kommune i Sverige at meditere. Resultaterne viste alle steder mindsket stress og uro, oplevelser af øget årvågenhed, klarhed og energi samt bedre relationer. Gustavsson, B. Stokholms Universitet 2003.
• Meditation nedsætter iltforbruget, hjerterytmen, respirationsrytmen, blodtrykket og øger intensiteten af alpha, theta og delta hjernebølger, som udtryk for stressreduktion. Herbert Benson, M.D., Harvard.
• Basal kortisol (stresshormon) niveau faldt efter 4 måneders meditation med efterfølgende øget kortisol respons i forbindelse med stress. Ref.Maclean C. R. K, Walton K. G m.fl.(1992) Society for Neuroscience Abstracts, 18 Kortisol faldt med 27 % hos langtidsmediterende under meditation. Ref. (Jevning,R Wilson,A.F. Hormones and Behaviour, 10 60 % forbedring af nervøsitetsniveauet hos en gruppe nervøst disponerede mennesker efter otte ugers meditationskursus. University of Massachusetts.
• Fald i kolesterol-tallet hos patienter med forhøjet kolesterol- tal fulgt gennem 11 md. Ref: (Cooper M. J Journal of Human Stress Nedsættelse af Blodtrykket, systolisk såvel som diastolisk efter 3 md. Meditation. Ref: (Schneider C.N., Staggers F., Hypertension 26 77 % af en gruppe individer med et højt stress niveau var i stand til at sænker deres blodtryk og kolesteroltal ved simpelthen at lære sig selv at være rolig. Health, Oktober. 94.
• Gunstig påvirkning af hjertekrampe tilfælde (angina pectoris) med forøgelse af arbejdstolerancen efter 7 måneders meditation. Ref: (Zamarra J.W, Schneider R. H. The American Journal of Cardiology 77(10).
• Dr. Gregg Jacobs, Psykiater, Harvard.
• Et femårsstudie af hjertepatienter viste, at 74% af de patienter, der havde lært at styre deres stress, fik nedsat risiko for nyt hjerteanfald, sammenlignet med en gruppe, der kun fik medicin. Reducering af stress er også påvist at være mere gavnlig end motion. Dr. James Blumenthal, Duke University Efter 6 – 8 måneders meditation, viste meditationsgruppen en 14.7 % forøgelse af arbejdstolerance, 11,7 % forøgelse i maksimal arbejdskapacitet. Zamarra J. W., Schneider R. H. Faldende dødelighed som følge af hjerte kar sygdom. Efter 3 måneder fald i systolisk og diastolisk blodtryk. Efter 3 års meditation var overlevelse 100 % i forhold til 65 -87 % for øvrige kontrolgrupper. Efter 8 års meditation 65 % højere (svarende til 5,8 år forlænget levetid) i forhold til kontrol grupperne. Efter 15 år 22 % højere (svarende til 9,17 år længere levetid). Ref: (Alexander C.N, (1989) Journal of personality and social psychology, vol.57.
• Øget seretonin (signalstof i hjernen), og tilsvarende lavere adrenalin (stresshormon) hos mediterende. Peger på en tilstand med mindre stress og en større grad af hvile og tilfredshed. Ref. Bujatti M Riederer P. Journal of Neural Transmission, 39.
• Stofskiftet faldt med 18 % under meditation målt i glykolyse aktivitet som følge af muskelafspænding og ændring i elektrisk hudmodstand. Ref. Jevning R, Wilson A. F, Pirkle H (1983) American Journal of Physiology, 45.
• Et femårsstudie af hjertepatienter viste, at 74% af de patienter, der havde lært at styre deres stress, fik nedsat risiko for nyt hjerteanfald, sammenlignet med en gruppe, der kun fik medicin. Reducering af stress er også påvist at være mere gavnlig end motion. Dr. James Blumenthal, Duke University,
• Forbedret tilstand hos astma patienter efter 3 måneders meditation med stigning i peak flow og fald i luftmodstand. Efter 6 måneder havde 12 ud af 17 det bedre. Ref. Wilson A.F.(1975) Respiration, 32.
• Udgifter til syddom og ulykker reduceres. Forsikringsselskabet Blue Cross/Blueshield sammenlignede 2.000 mediterende over hele USA med 600.000 ikke mediterende som var forsikret i samme forsikringsselskab. Efter 5 år viste det sig at de mediterende havde 56 % færre indlæggelsesdage, 70 % færre indlæggelsesdage for personer over 40 år, der var færre indlæggelser for alle 17 undersøgte sygdomskategorier, inklusiv infektionssygdomme, 63 % færre ulykker Ref: Orme-Johnson D. W. Psykosomatisk medicin 49: 493-507.
• Søvnløshed. 75 % af kronisk søvnbesværede som har modtaget meditationstræning kan falde i søvn indenfor 20 min. efter de er gået i seng. Ref. Dr. Gregg Jacobs, Psykolog, Harvard.
• Selvudvikling. Systematisk transcendering (dybt meditativt niveau) fremmer selv aktualisering, følelsesmæssig modenhed, selvaccept, integreret syn på selvet, verden og selvanseelse. Ref. Alexander C. N Journal of Social behaviour and personality, 6.
• Aldring. For langtidsmediterende er der 12 års yngring i forhold til befolkningen generelt, målt på høre-, synsevne- og blodtryks parametre. Ref.: Wallace International journal of neuroscience, 16. Aldring og TM. Efter 3 måneders meditation faldt det systoliske blodtryk 12,4 mm. Hg og forøget indlæringsevne. Efter 8 års meditation var overlevelsesraten 65 % højere(svarende til 5,8 år længere levetid) end ved kontrolgruppen. Ref: Alexander C.N. (1989) Journal of personality and Social Psychology, Vol. 57.